U13 (1)


Niels Hald Cup, september, 2012
Drengene deltog i weekenden i FA 2000’s Niels Hald Cup 2012. På stævnets første dag spilles i puljer á 4 hold, hvor nr. 1. og 2. kvalificerer sig til søndagens A-finalerunde, med nr. 3. og 4. spiller B-finalerunde om søndagen. Lørdagen var præget at meget kraftig vind på langs af banen, hvilket havde en vis indflydelse på spillet. Vi lagde ud mod svenske Eskilsminde, hvor drengene fra starten gik friskt til sagen og hurtigt fik et godt flow i spillet med overtag i hele kampen. Faktisk var vi bedst i modvind, hvor vi var tvunget til at holde bolden langs jorden. Til trods for mange brændte changer vinder vi overbevisende 3-0. Hvor drengene mentalt var efter denne kamp ved jeg ikke, men vi var i hvert til fald ikke klar til at møde B 93 i den næste kamp. Uden gejst og vilje blev vi simpelthen kørt over 0-4. Ikke fordi vi ikke havde changer, men intet fungerede. Vores ellers normale fine kontraspil blev vendt imod os, hvor vi mange gange mistede bolden på midtbanen og efterfølgende kom i undertal foran mål. Dagens sidste og afgørende kamp var mod Skive IF. Vi skulle vinde hvis vi skulle med i A-finalerunden. Kommer da også hurtigt foran 1-0, men herefter … . En kamp der går op og går ned – med meget svingende kvalitet. På den ene side meget tæt på og på den anden side meget langt fra. En neutral observatør ville måske påstå at vi kun kunne holde 1-1 pga. Alfreds flotte indgriben og redninger? Lidt slukørede forlod vi alle Frederiksberg og var naturligvis spændte på hvad søndagen ville bringe… Symbolikken ville at vinden havde lagt i løbet af natten og drengene mødte søndag morgen kampklare til nye udfordringer. Dagens første kamp var mod Sundby, som blev sendt tilbage til Amager med 5-1. Ved ikke om drengene selv opfattede det, men kampen vendte totalt til deres favør da de begyndte at spille sammen. Flot kommet igen efter lørdagens lidt flatterende indsats. Anden kamp var mod vores venner fra FC Nordsjælland. Alle var spændte, men drengene holdt koncentrationen og vandt fuldt fortjent 2-0 ? Hermed var vi i semifinalen og skulle møde Holstebro. Umiddelbar starter kampen naturligvis lige, men da vi først kommer foran 1-0 er det cruice-control resten af klampen og vi vinder 3-1. Dermed er vi klar til B-finalen mod AaB. Drengene var klar fra første fløjt og AaB fik ikke et ben til jorden. Vi vender 4-0, men det det kunne være blevet til meget mere. Konklusion: Til trods for en middelmådig/dårlig indsats lørdag, så kommer drengene flot igen søndag. Alfred blev valg som bedste målmand i B-finale slutspillet - sådan! Til holdets spiller blev Daniel valgt. Stævnet er tilsyneladende eftertragtet med et naturligt begrænset antal deltagere, men som vindere af B-finalen er vi forlods blevet inviteret til næste års stævne, så lad os se om vi ikke kan klare A-finalenrunden næste år ;-) Forældre føljetonen: God og positiv opbakning – som sædvanlig. Det danske vejr er jo uforudsigeligt. Om lørdagen havde flere således undervurderet situationen – det blev lidt koldt. Om søndagen havde et enkelt uheldigt element forsøgt at tolke vejrudsigten …... nu blev du vel ikke forbrændt Søren?
Af: Andreas Eriksen
Dana Cup 2012 U11 (1) - billeder
FOTO: Fotograf Finn Lassen
Af: Lucas Holmgaard Koch
u11(1) Osnabrück 2012
Link til at se ALLE billederne - kopier adressen ind i din web-browser: https://picasaweb.google.com/113565385362280405414/Osnabruck2012ABU111?authuser=0&authkey=Gv1sRgCMbYjsir7N33Lw&feat=directlink
Af: Mikkel Bjerrum
ApolloCup 2012 U11
Link til at se hele albummet: https://picasaweb.google.com/113565385362280405414/ApolloCupMarts2012?authuser=0&authkey=Gv1sRgCO2U5NHf1pGOjQE&feat=directlink
Af: Mikkel Bjerrum
"Test" af indsats under vintertræning på AB for U11
Varmekamera viser varmestrålingen fra drengene. Lyse områder er de varmeste områder.
Af: Christopher Theilade Clausen
Fodboldfabrikkens Finalestævne 4. dec. 2011

Af: Mikkel Bjerrum
Danske Bank Cup (Værløse)-U11(1)
Nogle motiverede drenge mødte til start til Danske Bank Cup i Værløse. Dagens første modstander var Dragør, der lagde godt ud i en fin kamp og kom foran med 1-0. Drengene fandt hurtigt en rytme og det flydende spil frem - et højt stress gjorde også at vi vandt bolden nogle fine steder. Der blev kreeret nogle fine målchancer og fire af disse lagde vi i kassen til en 4-1 føring. Derefter blev der slækket lidt på koncentrationen og Dragør fik yderligere et mål til slutresultatet 4-2. Næste kamp var mod Værløse. En kamp hvor vi også var toneangivende. Desværre var vi i denne kamp slet ikke lige så effektive foran mål og så gik det som det tit går når vi ikke scorer - et hurtigt kontraangreb og vi var bagud 1-0. Drengene lod sig ikke stresse af dette og såvel Jakob som Mads havde et par pæne chancer for udligning, men skarpheden manglede. Sidste puljekamp mod Kastrup som havde tabt sine to første. Drengene havde meget svært ved at motivere sig og der blev ikke løbet mange meter uden bold. Betød ikke så meget da modstanderen ikke havde meget af byde på, så ved ganske små anstregelser kunne vi forholdsvis smertefrit score en del gang og sluttavlen viste 7-0, selv om dommeren kun fik det til 6-0. En semifinaleplads mod AB 70. Der blev nu fundet en helt anden "spirit" frem, modstanderen blev via ihærdigt arbejde holdt fra chancer, mens vi samtidig var rigtig dygtige med bolden. Samtidig var vi nu igen effektive og en 4-0 til os var et pænt billede af den kamp. I finalen ventede KB. Drengene "lugtede" nu en førsteplads og et par stykker af dem var vist efterhånden også trætte af at blive nummer to. Holdet arbejdede godt sammen i kæderne og vi kom foran 1-0 som kort derefter også blev til 2-0. Så var den hjemme troede spillerne, men en reducering mindede dem alle om, at til kampens slutfløjt skal der arbejdes. Med koncentration bagude hold vi KB fra yderligere store chancer og vi var farligere på omstillingerne. Et sådan omsatte vi endelig og dermed 3-1 som også blev resultatet af finalen. AB kunne kåres som en velfortjent vinder af turneringen og alle drengene fik diplom, vand samt et fodbold. Stort tillykke og tak for indsatsen til alle.
Af: Gitte Theilade
Taastrup FC - Sommerstævne
Flot 2. plads til drengene. Daniel blev præmieret som finalens bedste spiller - godt gået af alle. Referat fra Ken: Så skulle vi igen i kamp med AB U 11 - denne gang til et stævne i Tåstrup. Tre puljer og vi var kommet i pulje med: Brøndby III, KB samt Greve. Første kamp var mod Brøndby III. Måske havde sommerferien været for lang, spillerne kommet sent i seng eller nok mest sandsynligt gjorde som man aldrig må, nemlig at undervurdere sin modstander fra starten. Det betød at vores modstander noget unødvendigt kom til en del chancer, mens vi omvendt i den anden ende ikke havde problemer med at skabe vores egne. Et pausefløjt og en smal 1-0 føring. Der blev holdt væsentligt mere fokus i anden halvleg og nu var det kun den manglende effektivitet der gjorde, at vi måtte "nøjes" med en 2-0 sejr. Anden puljekamp mod KB. Drengene var tilsynelandende for hovedpartens vedkommende vågnet. Vi var konsekvente på mange steder af banen og gav ikke mange meter væk. Blev også gradvist skarpere i den anden ende af banen og vandt fuldt fortjent. En indsats der på ingen måder kunne sammenlignes med første kamp - nu var vi klar. Sidste puljekamp mod Greve. De havde også besejret de to første modstandere, så der blev spillet om førstepladsen og en direkte adgang til semifinalerne. En kamp der i første halvleg bølgede frem og tilbage. Ingen af holdene formåede dog at få hul på bylden så lige ved pausen. Efter denne begyndte bolden at cirkulere bedre mellem spillerne, de rigtige løb blev taget og bolden sluppet. De betød væsenligt større chancer og en modstander der kom på hælene. Fik puttet bolden i mål og 2-0 sejr og dermed direkte i semifinalen. Denne skulle vise sig at blive mod Tåstrup som vi også er kommet i pujle med i efterårsturneringen. Drengene var skarpe og holdt modstanderne stort set fra chancer hele kampen igennem. Flotte opstil og løb blev honoreret med en 3-0 sejr og finaleplads. Flot præstation i denne kamp og vi stod sammen som hold. Finalen var mod vores puljemodstander Greve. Desværre formåede et par af vores spillere ikke helt at komme i gear. Undervurdering af modstanderen, eller kræfter ikke rakte, det må stå som det store spørgsmål, men passivitet på flere steder af banen gjorde at vi var bagud med 2-0 ved pausen. Et par omrokeringer og vi forsøgte at vende slagets gang. Et par afslutninger der med lidt held godt kunne have givet en reducering og spænding tilbage i kampen. Det lykkedes ikke og det var selvfølgelig nogle ærgerlige spillere, der måtte se sig besejret i finalen af en modstander, vi tidligere havde besejret i turneringen. Turneringen viste at holdet og spillerne er på rette vej. Med hårdt og koncentreret arbejde i efteråret er jeg sikker på, at afdelingen og holdet går en spændende fremtid i møde. Der vil komme flere turneringer og mon ikke vi på et tidspunkt tager det sidste skridt - potentialet er i hvert til fald til det. Tak for kampene drenge og til forældre for den altid store opbakning.
Af: Gitte Theilade
Finalestævne i Vinter-Cup 2010/11
U10 (1) gik hele vejen og vandt Vinter-cuppen i A-rækken. Drengene gik ubesejrede gennem turneringen og sluttede finalestævnet af med en sejr på 5-2 over Allerød i semifinalen og 6-2 over køge i finalen.
Af: Gitte Theilade
Suveræn puljesejr i Vintercup 2010/2011
Med en 7-2 sejr over Brøndby på udebane er AB U10(1) en suveræn puljevinder med maksimum point i årets vintercupturnering med 12 point og en score på 29-11. Drengene har dermed kvalificeret til finalerunden der spilles søndag d. 27/3.
Af: Gitte Theilade
Bornholmertur marts 2011
I år deltog årgang 2001 med 22 spillere, som fik trænet meget og spillet stævne med 5 hold (4-mands).
Af: Gitte Theilade
Og der blev løbetrænet.....
Når kunststofbanen ikke kan tilbyde sig, så må vi være kreative! OG det var U10 årgangen mandag aften. Kl. 17.45 mødtes en god del af drengene med forældre, og der blev løbet en (lidt for lang) tur rundt i Bagsværd, hvorefter Patrick satte intervaltræning igang med spurt som afslutning. Det blev til 1 times løbetræning til stor fornøjelse for både drenge og forældre. Succesen gentages næste mandag kl. 17.45 - ses vi :-) ? Husk reflekser - gerne vest. Mange hilsner Metta og Gitte
Af: Gitte Theilade
Indendørsstævne søndag d. 9. januar 2011 i Farum Arena
Søndag skulle hele A-truppen dyste mod mange af de andre dygtige drenge i årgangen. Stævnet fandt sted i Farum Arena med den publikumsvenlige hal og som vanligt med støtte af rigtig mange entusiastiske forældre. AB I som de var kaldt denne dag indledte med at tabe 4-1 til Farum. En kamp som nok mest vil blive husket for, at er grundet smeltevand var placeret en spand midt på banen, samt at vores drenge lige skulle vende sig til et stævne, hvor der ingen målmand var, hvorfor det var meget væsentligt at tage målmanden med i spillet. Næste kamp var mod BSV. Et hold som alle spillere kendte, idet de stort set er i finalen ved hvert stævne. Vores drenge rejste sig med en forbilledlig fight og spillede også rigtig flot fodbold - og bragte sig foran med 2-0. BSV kom stærkt tilbage og fik udlignet, men høj moral og vi fik scoret et sejrsmål til 3-2. Et resultat som i den grad vakte opsigt i hele rækken. Sidste kamp var mod Ledøje-Smørum. En modstander som blev fuldstændig kørt over og vi vandt med de overlegne cifre 7-0. Nu var tre hold lige i gruppen. Men desværre var dette stævne, det eneste hvor man kunne konstatere, at der blev talt målscore de tre hold der stod lige mod hinanden og ikke talte sidste puljekamp med. På trods at vores fremragende comeback var vi alligevel ude af turneringen. Stor ros til hele holdet - specielt for i de sidste to kampe at turde spille fodbold og vise et stort potentiale. AB II startede nervøst i første puljekamp. Et par af drengene troede, at man kunne klare det hele uden god og koncentreret opvarmning, men den går altså ikke. Efterhånden fik vi spillet os varme og det resulterede i en 3-1 sejr over Ledøje-Smørum. Næste kamp havde alle drengene forstået budskabet. Farum Vest´s bedste drenge blev presset til det yderste på de rigtige steder på banen og vi vandt en fortjent sejr på 3-1. Hermed var holdet videre til kvartfinalen inden sidste puljekamp mod Frederikssund. Denne kamp blev vundet med 5-1 og holdet viste takter, der lovede godt for resten af turneringen. Parat til en kvartfinale stod vi ved sidelinen. Pludselig konstateres det, at kvartfinalen nummer to blev spillet. Rosenhøj som også optræder i grønt og hvidt var hoppet på banen og spillet som "AB II". Situationen blev vendt med dommerbordet og selvfølgelig ingen optimal situation for nogle. Kampen blev planlagt til et par kampe efter af turneringsledelsen. Om det var den lange ventetid, de mange unødvendige pauser eller nervøsiteten, der blev udslagsgivende er ikke til at vide. Vi kom ret hurtigt bagud med 1-0, fik udlignet til 1-1 og det bølgede lidt frem og tilbage. Der var dog ikke den samme ro og præcision i afleveringerne som tidligere og Virum sluttede kampen af med to scoringer. Dermed var også dette hold ude af turneringen og der var ingen tvivl om, at drengene bagefter var meget skuffede. En meget spændende søndag som sluttede en anelse for tidligt. Vi var fuldt på højde med de finaledeltagende hold, ja det ene af vores hold slog faktisk de senere vindere. Stor ros til spillerne, der udviser en masse spilleglæde og potentiale. At mærke forældrenes tilstedeværelse og store heppen gør, at jeg er ganske sikker på, at vi også kommer til at løfte vores pokaler. Udviklingen er absolut det vigtigste og dér er vi på helt rette vej...... http://www.farum-boldklub.dk/fba/staevne-raekke-resultat.asp?Raekke=U10A&staevneid=17 mh Ken Jeppesen
Af: Gitte Theilade
Endnu en turneringssejr!
Så vandt et a-hold fra AB endnu en turnering. Denne gang en SBU turnering i Jernløse (ude vest på mod Kalundborg). 3 kamp, 3 sejre på 3-2, 5-0 og 6-0. Turneringssejren var en god opvarmning til et privat stævne i Farum dagen efter. Dagens fejder blev Anders.
Af: Gitte Theilade
Flot ”juleindsats” af AB Årgang 2001 A
Efter en jul hvor træningen har stået stille, var det onsdag d. 29. december 2010, tid til at AB´s årgang 2001 igen skulle i kamp, nemlig til indendørsstævne i Lundtofte hvor følgende drenge deltog: Philip, Jacob, Christopher, Christian, Alfred samt Daniel. I den første puljekamp var modstanderen Hillerød. Drengene var på trods af juleferien klar i benene og hovedet og det blev til en klar 4-0 sejr, som med lidt mere effektivitet sagtens kunne være blevet større. Næste puljekamp var modstanderen Tårnby der også havde vundet sin første kamp overbevisende. Det blev en yderst spændende affære som meget retfærdigt endte med resultatet 1-1. Sidste runde i puljen, hvor to hold gik videre, og Tårnby skulle spille første. De vandt igen temmelig overbevisende, hvorfor opgaven til vores drenge hvis de skulle blive etter i puljen var at vinde med fem mål, alternativt min. uafgjort mod Virum. En lidt nervøs start men vi kom oven på og foran med 2-0. Gik efter de mange mål og blev straffet, dog ikke mere end at Virum først i de døende minutter udlignede, hvorfor vi var videre som nummer to. Det betød kvartfinale mod nr. 1 fra anden pulje, B 1903. Drengene spillede så flot og organiseret i denne kvartfinale, at man skulle tro de havde spillet sammen flere år. Modstanderen blev stort set holdt fra chancen og vi var effektive i den anden ende. 3-0 til os og efter en kamp, der virkelig viste hvor meget potentiale disse spillere råder over. Nu ventede en spændende semifinale mod Brønshøj og de høje forventninger om spænding blev indfriet til fulde. Mod en meget velspillende modstander bølgede spillet frem og tilbage. Vi kom foran 1-0 på et flot mål af Jacob, men Brønshøj fik forholdsvis hurtigt udlignet. Fem minutters forlænget spilletid, hvor begge hold havde chancer til at afgøre affæren, blandt andet var et forrygende langskud af Philip tæt på at lukke affæren. Uafgjort igen og ud i omspark. De to første skytter fra hvert hold scorede begge sikkert. Christopher fik fintet Brønshøjs næste skytte til at skyde til den ene side og reddede fornemt. Daniel tog en dyb indånding og sendte med et flot straffespark holdet i finalen. Her ventede BSV – en modstander som i rigtig mange stævner har vist stor kvalitet. Efter en rolig start fra begge mandskaber kom vi bagud og så var det som om batterierne og ideerne var udtømte. Vi tabte 3-0 til en bedre modstander, men en flok meget stolte drenge fik overrakt medaljer samt drikkedunk og sodavand. Meget flot indsats af alle. Dagens fighter blev Alfred der kom ind og satte et flot aftryk i alle kampene. Tak for julegaven drenge! Ken Jeppesen
Af: Gitte Theilade
”Alle gode gange 3” for Årgang U10 (A)
Endnu en suveræn stævnesejr til Årgang U10 (A)! 6 drenge deltog lørdag d. 27/11 i et privat stævne, Dragør Cup. Vejrguderne gjorde ellers deres til, at vi ikke skulle komme frem - med snestorm og mange centimeter sne på vejene, Meeen vi ville det anderledes - og kæmpede os igennem de kraftige snebyger til Dragør. Drengene var fulde af selvtillid, da flere af dem havde været med til at vinde stævner de foregående to weekender. Der var én stor pulje med 6 hold på A-niveau. Der var medaljer til alle, men kun pokal til vinderne – så der var masser af motivation for drengene. I modsætning til de forrige stævner kunne et hold, der kom bagud med 3 mål, sætte en ekstra spiller på banen. Første kamp mod de lokale drenge fra Dragør fik en katastrofal start og vi kom hurtigt bagud 3-0. Dermed fik vi en ekstra spiller på banen, og så kom der gang i AB. Efter 10 sekunder faldt det 1. mål til os og så var ”sneen” rystet af drengene. Drengene tog sig nu gevaldigt sammen og heppede på hinanden. De fightede sig tilbage i kampen og vandt klart 6-3! Så var der varmet op og kursen lagt mod endnu en pokal! De følgende kampe blev vundet 3-0, 3-0, 5-0 og 4-1. Spillet blev bare bedre og bedre for hver kamp med hurtige afleveringer, presspil, løb uden bold, opfølgning af skud på mål og flotte opspil til mål. Op til hver kamp blev der fundet en anfører til holdet, som var fredet for udskiftning og dermed fik en hel kamp af gangen. De 5 anførerer fik derudover til opgave at lave en holdopstilling til deres kampe. Efter kampene blev der lavet udstrækningsøvelser, mellem kampene blev der trænet diverse boldøvelser og op til hver kamp blev der ”hvisket” et kampråb. De andre holds spillere og trænere var (igen) imponerede over drengenes evner og disciplin, og var flere gange forbi og sige ”flot spillet”. Drengene blev efter sidste kamp hyldet på banen og fortjent ”belønnet” med 1. præmiemedaljer og en stor pokal til hver spiller. Efter 3 weekender i træk med stævner har drengene følgende statistik: 14 sejre i træk og en samlet målscore på 62-6! Endnu en gang tak fra os forældre til Alfred, Christian, Christopher, Daniel, Jacob og Oliver for en stor fodboldoplevelse!
Af: Gitte Theilade
Suveræn stævnesejr til Årgang U10 (A)!
7 drenge deltog lørdag d. 14/11 i privat stævne i Hvidovre. Flere af drengene havde været syge i dagene og endda natten op til stævnet – så det var ikke med de bedste forventninger, vi mødte op. Drengene havde dog alle set frem til stævnet, så der skulle gives gas - og de lovede hinanden, at der i dag skulle en pokal med hjem! Der var 4 puljer á 3 hold, hvor alle hold gik videre i turneringen. Det var dog kun nr. 1 og 2, der spillede med videre i cup-systemet. Det var første gang drengene skulle spille 4-mandsfodbold i et indestævne og det var uden målmand. Det var forbudt at tage med hænder og endog parere med hænderne for bagerste mand. I programmet stod der, at det var et 5-mands-stævne, men det var en slåfejl - så holdopstillingen blev ændret 5 sekunder før første kamp gik i gang. Fra første kamp var gejsten høj og drengene snakkede om at holde aftaler, vende spillet og spille langs med jorden og IKKE drible i forsvaret. De første kampe blev vundet sikkert 4-0 og 3-0. Modstanderne havde stort set ingen skud på mål. Kvartfinalen var mod Greve. De blev spillet ud af banen med 8-0 på 7 minutter! Flere andre trænere sagde bagefter kampen, at AB havde ”rundbarberet” Greve. Greve nåede end ikke op i vores målfelt! Så kom semifinalen mod Rosenhøj, som egentligt var den moralske finale, da de havde været næsten lige så suveræne som os i deres indledende kampe. Rosenhøj blev stort set holdt væk fra vores målfelt - det eneste farlige skud de havde inden for målrammen, tog vores målmand med hænder – dermed straffe til Rosenhøj. Men det straffe tog vores målmand da bare - så stadig ingen scorede mål imod drengene! Kampen ender 2-0 til AB. Så kom vi til finalen mod et hold fra Friheden. Før kampen lagde drengene selv taktikken, lavede holdopstillingen og valgte en anfører til holdet – målmanden fra før :-). Det blev aftalt at målmanden spillede hele kampen og så havde drengene faste pladser. Alle markspillere skiftede ud, når der var scoret. Der blev råbt kampråb før kampen, og drengene var topmotiverede. For nu var deres mål for dagen næsten hjemme – en flot pokal. Da kampen er 1 minut gammel er stillingen 3-0 til AB!! Drengene skifter kort efter ud - 3 stortrippende holdkammerater er så ivrige efter at komme på banen, at de næsten falder ind på banen. Tempoet holdes højt og efter endnu en udskiftning sidst i kampen, ender finalen med en6-0 sejr!! Greve kom aldrig ind i vores målfelt! De andre hold var imponerede over drengenes evner og disciplin! En samlet målscore på 23-0 siger noget om den indsats vores drenge leverede – specielt det faktum, at de kunne holde de andre fra at score, siger noget om drengenes vilje og sammenhold. Tak fra os forældre til Alfred, Anders, Christian, Christopher, Jacob, Philip og Oliver for en stor fodboldoplevelse!
Af: Gitte Theilade
Sommerafslutning
D. 21.6.2010 var de fleste drenge for årgang 2001 til afslutningsfest inkl. forældre og søskende - i alt 95 personer - hos Christopher!! Vi startede med træning i 1 time, inden vi gik over til Christopher, hvor vi grillede og legede i haven. Drengene fik sagt farvel til Frank for hans tid i foråret som træner - vi forældre takker også for hans flotte indsats! Vores trænere Patrick og Thorbjørn havde deres flotte pokal med som bevis på, de var blevet kåret som årets trænere - flot gået af jer begge!! Christopher, Gitte og Jesper takker for den store opbakning af forældre og drenge - og takker for, at I alle hjalp med at sprede en god stemning.
Af: Gitte Theilade
Bornholmerturen 2010

Af: Gitte Theilade
Nyheder
2.12.17
Fodboldbestyrelse
Pokallodtrækning
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd