Lokalbrag i vente

26. oktober 2018
Vores 2. senior rykkede i sidste sæson op i Serie 1, og i denne sæson hedder modstanderne derfor Hundested IK, Lundtofte Boldklub, Ledøje-Smørum, Gladsaxe-Hero, VB 1968, Espergærde IF, Hørsholm-Usserød, Avarta, Herlev IF, Frem Hellebæk og Fredensborg BI.

Ind til videre har det været en blandet start for akademikerne, som er startet med 3 sejre, 2 uafgjorte og 5 nederlag. Dermed har de 11 point for 10 kampe, og indtager pt. en 7. plads i rækken.

I morgen kl. 16:15 går det løs mod lokalrivaler fra Værebro, som har et meget erfarent mandskab fyldt med tidligere AB-spillere. Således råder VB1968 over Martin Albrechtsen, Brian Nielsen, Kadir Mumuni, Semere Haile og Nabil Aslam, som alle har spillet i den grønne trøje.

Cheftræner John Vahr glæder sig til kampen, og forsikrer at alle mand har arbejdshandskerne på i indeværende sæson.
- Vi er meget fortrøstningsfulde ift. sæsonen. Selvom vi måske ikke kan blande os helt i toppen, men vi har som mål at ende i top 6. Det mener jeg også, at vi har holdet til.

- Vi vandt seneste kamp over Fredensborg med 6-1, og selvom det måske var på en lidt billig baggrund, så giver det os et boost. Det er vigtigt at få gang i målscoringen, og derfor var det også en dejlig sejr.

- Nu venter Værebro i en svær men lige kamp. Det er et godt og rutineret hold vi møder, men det er også et hold, som vi rigtig gerne vil slå. De har det sikkert lige sådan med os, så derfor bliver det også en svær kamp på det mentale plan. Det er vigtigt at vi holder fokus og følger gameplanen, slutter cheftræneren.

Vi ønsker Serie 1 herrerne al mulig held og lykke i morgen mod Værebro!

Nyheder
20.11.18
AB-Tjønserne
Flemming Nielsen 84 år – stor personlighed er gået bort
Af Niels Torp

Langt de fleste på AB havde et positivt forhold til ...
Kalender
24.5.19 - 26.5.19
AB CUP
AB CUP 2019
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd