Spændende trænerdag på Skovdiget

4. februar 2019
Lørdag var der trænerdag på Skovdiget, hvor alle trænere i klubben var inviteret. Målet var udvikling, sparring og inspiration, samt at styrke det sociale fællesskab på tværs af hele trænergruppen. Trænerne kom tættere på hinanden ved at drøfte forskellige idéer og øvelser, og samtidig blev der kigget nærmere på nogle nye IT-værktøjer, som skal gøre træningen endnu mere spændende for både trænere og spillere.

For U12-holdene og nedefter blev værktøjet Soccerzoom introduceret. Et system som kan gøre det nemmere at planlægge træningen for de forskellige trænere, men også give inspiration til træningsøvelser, og hvordan de nemmere doserer de forskellige øvelser.

For vores akademihold var der gode indspark fra vores samarbejdspartner Eye4Talent omkring hvordan vi nemmere kan periodisere vores øvelser, og samtidig sikrer en ensretning på de forskellige årgange, og dermed og har en 'grøn tråd' op gennem hele vores talentudvikling.

Efter en dejlig fælles frokost i AB Sportscafé var der træning med vejledning og øvelser for et U-hold, der fungerede som såkaldte medier, og således gennemgik man de netop drøftede øvelser i praksis, mens de stadig var helt friske erindringen, og derfor også kan tages med på træningsbanen allerede fra dag 1.

Vi takker alle træner for et stort engagement, og for en fantastisk dag!

Nyheder
15.4.19
Nye mål og net med hjælp fra Nordea-Fonden
Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at vi har modtaget støtte fra Nordea-F...
Kalender
20.4.19
Senior 2
Kamp Serie 1
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd