Erik Hagensen er gået bort

26. februar 2019
Her på vores 130 års fødselsdag skal vi desværre tage afsked med en af de helt store gennem tiderne, da Erik Hagensen gik bort søndag d. 24. februar. Da AB lancerede klubbens egen Wall of Fame i 2016, blev Erik Hagensen optaget grundet sine store meritter gennem mange år i AB. Her bringer vi Søren Hansens mindeord:

- Erik Hagensen blev 99 år. Vi er mange i DBU, DIF, AB og blandt AB-Tjønserne, der er meget triste.

- Vi talte sammen for ca. 3 uger siden i telefonen, du lød frisk og som altid interesseret i AB – jeg ’truede’ med at hente dig, så du kunne komme tilbage på Tjønser-banen – du svarede lidt forbeholden…..

- Din sidste kamp på stor bane spillede du som 84-årig. Du var ’på bænken’ i første halvleg, hvilket du ikke var begejstret for, kom ind i starten af 2. halvleg og ville ikke udskiftes – ”Der er meget, I kan lære af mig endnu!” Her var du med til at vinde historiens første Grand Old Masters for spillere over 60 år.

- Om nogen har du med din altid positive, fair, omsorgsfulde og målrettede adfærd præget AB’s identitet som træner og leder. Personligt glemmer jeg aldrig måden du bød mig velkommen på, da jeg meldte mig i AB i 1971 – stor omsorg og krav til min adfærd både på og uden for banen.

- Historien fortæller, at du sammen med Knud Lundberg skabte tjønseriet – først på Nørre Allé og siden på Skovdiget. På vores hjemmeside, www.ab-tjoensere.dk > 11: Tjønser-film 1, kan man stadigvæk se en film, hvor du på banen og i omklædningsrummet fortæller om det helt unikke Tjønser-miljø på AB.

- Du var en meget stor inspiration for os alle.

- I begyndelsen af 19-tresserne blev du træner med bl.a. Lundberg på førsteholdet. Det gik ikke så godt, og du erkendte, at ledervejen nok var din vej.

- Du har været i forskellige udvalg i Danmarks Idrætsforbund, i 17 år arbejdede du i AB’s bestyrelse, og du har også arbejdet i flere DBU-udvalg – bl.a. som formand i træner-/uddannelsesudvalget. Du har modtaget AB’s guldnål, DIF’s guldnål og DBU’s æresnål. Du har altid nydt meget stor anerkendelse på dine forskellige lederposter – igen positiv, fair, målrettet og omsorgsfuld.

- Hagensen – ære være dit minde.

- Der bliver ingen højtidelighed, da Hagensen har doneret sit legeme til medicinsk forskning.

Nyheder
8.3.19
Træner
En unik chance for at gøre en forskel

DBU Sjælland søger lige nu frivillige til Børneudvalget, Ungdomsudvalget, Se...
Kalender
23.3.19
U14 (1)
VinterBold
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd