Filip udtaget til U16-landsholdet

4. marts 2019
U17 holdets dygtige målmand Filip Mellbin er udtaget til DBU’s future landsholdssamling.

Hvad er DBU FUTURE?

Future begrebet dækker over spillere, der typisk endnu ikke er kommet i vækstspurt, og derfor fysisk kan være overmatchede i træning og kampe. DBU påbegyndte future samlingerne for en årrække tilbage, for at sikre at talenter som ikke blev fundet forsvandt fra det danske landkort. I DBU udtages der future spillere i U15 talentcentrer i vest og øst, i U16 samlinger og landskampe (uofficielle) og U17 samlinger.

Vi fangede AB U17 cheftræner Steffen Petersen efter udtagelsen blev offentliggjort:
- Først og fremmest så er det velfortjent, at Filip er med til denne afsluttende samling for DBU U16 future. Miljøet og kulturen på U17 Divisionstruppen har kontinuerligt skubbet ham fremad i høj fart. Filip er udtaget blandt 36 spillere der er født i 2003 til U16 samling d. 14 marts med henblik på at spille sig i future truppen til de uofficielle landskampe imod Tjekkiet (16/04), Sverige (17/04) og Belgien (19/04).

- Filip har her i sit første U17 år og henover efteråret stået 10 ud af 14 divisionskampe, hvor han var i karantæne i de første 3 kampe og ukampdygtig i den sidste. Derudover har han vogtet målet i 2 pokalkampe. Under træningen og i de 12 kampe har han haft en eksponentiel udvikling i det taktiske målmandsspil. Især omkring de defensive omstillinger har han lagt på i sin positionering af forsvaret gennem tydelig kommunikation, og sin forudseenhed i spillet. Hans evner i luftrummet har også udviklet sig en del, på trods af hans højde på ca. 178-179 cm og vægt på 63-64 kg. Her formår han at træffe højkvalificeret beslutninger omkring indlægspillet og standardsituationer på trods af at han spiller imod spillere, som er højere og tungere helt op til +190 cm og +80 kg. Filip er meget eksemplarisk og målrettet i sin træningskultur, og er i en løbende udvikling omkring hans figur som leder på og uden for banen. Vi taler om en spiller som har flyttet sig meget i hans første halve år som førsteårs U17-spiller, og en spiller jeg forventer mig meget af bl.a. i den kommende halvsæson, og den langsigtet udvikling han går i møde.

- Han er ubetinget et AB-forbillede på og uden for banen.

Vi ønsker Filip et stort tillykke med udtagelsen, og ser frem til at følge ham!

Nyheder
14.5.19
Grand Old Masters
AB lander World Cup 2020
Der er ikke tale om FIFAs udgave af VM - hvis nogle skulle være i tvivl!
Kalender
24.5.19 - 26.5.19
AB CUP
AB CUP 2019
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd