Thomas Baadsgaard er ny formand

6. marts 2019
Da Thomas Gram trådte ud af bestyrelsen efter 10 år som formand for fodboldbestyrelsen, så var det automatisk tid til, at en ny skulle overtage roret. Thomas Gram skal uden tvivl have en stor tak for sin indsats i spidsen for fodboldafdelingen. Thomas Baadsgaard, som tidligere var næstformand er valgt som ny formand, og i den forbindelse har vi taget en snak med ham. Baadsgaard sætter her ord på sine drømme for klubben, som er hans hjerte meget nært.

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for valget til formandsposten for AB’s fodboldafdeling. Jeg har nu været en del af fodboldbestyrelsen i 1 år, og nyder at være en del af en bestyrelsen, der på mange måder arbejder for udvikling og at forbedre vilkår for både medlemmer og trænere.

- Jeg har selv spillet i klubben siden 1978, og har været i klubben i alle ungdomsårene. Jeg har som seniorspiller spillet mange år på vores 2. hold, men fik også fornøjelsen af, i starten af 90’erne, at spille på vores 1. seniorhold i en kort årrække. I dag spiller jeg stadig, dog på vores Veteranhold. Her spiller jeg sammen med holdkammerater, som jeg har mødt helt tilbage fra starten, og med andre som er stødt til igennem årene. Fælles på holdet er, at vi alle har en stor glæde ved at spille fodbold, men endnu vigtigere er vores venskab og det sociale liv, både før og efter træning/kamp som vi alle sætter stor pris på.

- I dag har jeg også den store fornøjelse at være træner for U19/2-hold sammen med René Henriksen. Vi har begge vores drenge på holdet. Det som for 3 år siden startede med en hjælpende hånd, som kamptræner for et U16-hold har taget om sig. Jeg nyder nu tiden med spillerne, samt de mange timer på AB’s skønne anlæg i alt slags vejr.

- Først og fremmest skal vi fortsætte det gode arbejde der allerede bliver gjort i vores ungdomsudvalg, med at sikre kvalificerede trænere til vores ungdomshold. Målet er at alle skal opleve udvikling uanset niveau, både på det personlige og holdmæssige plan. Det er ikke en nem opgave og vi vil også i fremtiden opleve udfordringer på enkelte hold. Her tror jeg på fællesskabet, og at vi alle kan blive endnu bedre til at benytte vores netværk til at tiltrække trænere der brænder for at udvikle vores spillere på alle niveauer.

- Vi har i år ansat ungdomsudviklingstræner Basse Heller. Dette er jeg utrolig glad for. Jeg er sikker på at han har både kvaliteterne og den erfaring der skal til, for at skabe de rammer der er behov for på vores hold U4 til U12. Det er her vi skaber fundamentet for vores kommende AB'ere, både som spiller, træner og leder. Det bliver én af Basses vigtigste opgaver at udvikle kvalitet og medlemsudvikling for holdene. Vi glæder os til at se de tiltag som Basse vil tage fat i. For at denne udvikling kan lykkedes, er der behov for en stærk og engageret forældregruppe. Trænere og hold for brug for forældreopbakning både på og uden for banen

- Det sociale liv i AB ligger mit grønne AB-hjerte nært. Der er allerede sat mange gode initiativer i gang, som skal være med til at skabe den ånd og stemning, der kan være med til at knytte medlemmerne tættere sammen. Det er her vigtigt for mig, at takke ABUF for deres fantastiske arbejde og deres arrangementer i løbet af året. Det er netop dette arbejde, der er med til at gøre en forskel for vores spillere og deres forældre.

- Det skal være sjovt at komme til fodbold på AB. Alle er med til at skabe rammerne i vores fantastiske klub.

- AB er min klub for livet. Jeg drømmer om at AB kan være med til at skabe afgørende øjeblikke, minder, oplevelser og venner for livet for alle vores medlemmer.

Vi ønsker Thomas Baadsgaard et stor tillykke med formandsposten, og ser frem til at følge med fremover.

Nyheder
14.5.19
Grand Old Masters
AB lander World Cup 2020
Der er ikke tale om FIFAs udgave af VM - hvis nogle skulle være i tvivl!
Kalender
24.5.19 - 26.5.19
AB CUP
AB CUP 2019
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd