Filip Mellbin i Schalke 04

26. marts 2019
Den unge keeper på U17-holdet, Filip Mellbin, har været en tur i den tyske storklub Schalke 04, hvor han har vist sit talent frem. Filip var senest afsted med U16 Future landsholdet, hvor han gjorde sig bemærket med flotte redninger. Dette har været med til at vække den tyske klubs interesse.

I forbindelse med udtagelse havde U17-Cheftræner Steffen Petersen følgende at sige om Filip:
- Filip har her i sit første U17 år og henover efteråret stået 10 ud af 14 divisionskampe, hvor han var i karantæne i de første 3 kampe og ukampdygtig i den sidste. Derudover har han vogtet målet i 2 pokalkampe. Under træningen og i de 12 kampe har han haft en eksponentiel udvikling i det taktiske målmandsspil. Især omkring de defensive omstillinger har han lagt på i sin positionering af forsvaret gennem tydelig kommunikation, og sin forudseenhed i spillet. Hans evner i luftrummet har også udviklet sig en del, på trods af hans højde på ca. 178-179 cm og vægt på 63-64 kg. Her formår han at træffe højkvalificeret beslutninger omkring indlægspillet og standardsituationer på trods af at han spiller imod spillere, som er højere og tungere helt op til +190 cm og +80 kg. Filip er meget eksemplarisk og målrettet i sin træningskultur, og er i en løbende udvikling omkring hans figur som leder på og uden for banen. Vi taler om en spiller som har flyttet sig meget i hans første halve år som førsteårs U17-spiller, og en spiller jeg forventer mig meget af bl.a. i den kommende halvsæson, og den langsigtet udvikling han går i møde.

Seneste AB-spiller som tørnede ud i Schalke-trøjen var Peter Løvenkrands, som tog fra AB til Glasgow Rangers, og hernæst Schalke 04.

Vi ønsker Filip held og lykke i det tyske!

Nyheder
15.4.19
Nye mål og net med hjælp fra Nordea-Fonden
Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at vi har modtaget støtte fra Nordea-F...
Kalender
20.4.19
Senior 2
Kamp Serie 1
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd