Sjællandsmestre!

14. oktober 2019
3. gang er lykkens gang! Sådan var det i hvert fald i dag for AB's bedste veteranhold, der de sidste 3 år suverænt har vundet deres række i veteran 1. Dette udløser en enkelt oprykningskamp mod en anden puljevinder om en plads i Sjællands bedste række, 40+ Øst.
De 2 foregående år er denne kamp tabt knebent, sidste år på straffesparkskonkurrence hvor Allerøds Jan Hoffman blev matchvinder! Derfor var det i år det skulle være.

Kampen startede fint. Foran 2-0 efter 8 minutter på mål af Frank Jakobsen og Peter Knudsen. Herefter blev initiativet overladt til et lidt tamt Ølstykke hold, der dog spillede mere på tværs end fremad. De kom dog tilbage i kampen efter 2 minutter i 2. halvleg, da Tjald valgte at gå i en glidende tackling i feltet. Han fik clearet bolden, men fik i samme omgang også ramt modstanderens fod, så der var ingen protester. 1-2 og spænding igen. Ølstykke pressede på, men rigtig farligt blev det ikke. Og da Frank Jakobsen med 6 minutter tilbage tog sagen i egen hånd og fik fremtvunget et straffespark, som Jonas Larsen sikkert omsatte, skulle man tro, at kampen var lukket. Men som det altid er med AB, er intet afgjort før sidste fløjt. Ølstykke fik flot reduceret med en helflugter 1 minut før tid, og i tillægstiden brændte det gevaldigt på foran AB-målet, hvilket bl.a. resulterede i et skud på sammenføjningen. Efter 2x35 minutter kunne dommeren heldigvis fløjte af, og de jublende tilskuere styrtede ind på banen for at hylde de nykårede sjællandsmestre.

Finaleholdet bestod af: Pall Gudmunsson, Jan JJ Jensen (anf), Peter Tjald Thorstensen, René Henriksen, Lars Basse Heller, Peter Knudsen, Stig Jensen, Christer Hansen, Jonas Larsen, Claus Spacy Rasmussen og Frank Jakobsen. På bænken var Carsten Dall, Tim Halfdan og coach Thomas TC Christensen. Af folk der ikke var med i dag men også har bidraget stort i år kan nævnes Asaf Fazal, Ken Weibel, Martin Zappa Frost, Allan Olesen, Thomas Baadsgaard m.fl

Nyheder
13.11.19
Træner
Ny børneudviklingstræner/leder
Vi kan nu præsentere vores nye Børneudviklingstræner/leder, da Basse desværre ik...
Kalender
3.3.20
Generalforsamling 2020
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd