Facebook

Jesper Falck gør status for sæsonen hidtil

31. maj 2021
AB’s 2. seniormandskab ligger i Serie 1, hvor de pt. mangler 2 kampe i oprykningsspillet. Oprykning er matematisk udenfor rækkevidde, og derfor kan man begynde at gøre sig klar til en spændende sæson 21/22. Ovenpå weekendens sejr i nabodysten, så har vi taget en snak med cheftræner Jesper Falck, som giver et indblik i sæsonen og de udfordringer der har været.

- Vi er selvfølgelig utrolig glade for at have nået oprykningsspillet, selvom vi ikke er med helt oppe i toppen. Dog skal vi være fuldt ud tilfredse med at ende i den bedste halvdel, så vi kan bygge på herfra. Det giver lidt ro på bagsmækken, selvom vi ikke skal gå på ferie allerede. Det har været en svær sæson, hvor vi har haft en meget tynd trup og har haft svært ved at stille i stærkeste opstilling. Så ud fra de forudsætninger, så er det bestemt godkendt hvor vi ligger.

- I truppen har vi en række spændende spillere, og udviklingspotentialet er stort, men vi bliver nødt til at få tilgang udefra, så vi har flere strenge at spille på. Vi har nogle dygtige fodboldspillere, som er skolet godt, men man skal ikke tage fejl af Serie 1, og den erfaring man ofte møder her. Der skal vi bygge på rent fysisk, da det er en meget jævnbyrdig række, hvor meget afgøres på dødbolde og omstillinger.

- I AB skal vi have et stærkt 2. hold, hvor vi kan udklække spillere som måske ikke nødvendigvis er klar til at gå direkte fra U19 til 2. Division. Vores assistenttræner René Henriksen er landets bedste eksempel på, at man ikke nødvendigvis behøver at tage dén vej for at slå igennem på den store scene. Det gavner AB som helhed, at have et stærkt 2. hold, hvor man kan få kampe i benene, så vi gør hvad vi kan for at lave et godt træningsmiljø, og kan med en bredere trup lav et endnu bedre setup til gavn for hele truppen, slutter cheftræneren.

Nu venter Værløse og Espergærde i de sidste to kampe.

Nyheder
9.6.21
AB & Sports College Gladsaxe i nyt samarbejde
AB og Sports College Gladsaxe har gået hånd i hånd siden SCG tog første spadesti...
Kalender
22.6.21
U16 (Øst)
AB-B.93
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd