Facebook

Interview med Dennis Børner

4. oktober 2021
I AB er der mange ildsjæle, talenter og motionister. Gennem årene har klubben fostret mange store personligheder, men internt er vi blevet nysgerrig på at høre de gode historier fra medlemmerne selv. Hvorfor blev det lige AB? Hvad er håbet for fremtiden? Nedenfor kan du læse Dennis Børners egne ord. Dennis er træner for ’poderne’ i fodboldafdelingen, hvilket vil sige aldersgruppen U4-U8.

- Da min søn Daniel som 5-6 årig startede i AB, så var det med AB-legenden Poul Kvist som var træner for poderne. Vi startede med at komme på AB da der var ventelister i naboklubben - husker ikke helt navnet ;)

- Jeg nyder at være i AB fordi jeg har lært en masse rare mennesker at kende og der er en masse gode traditioner, som alle sikkert kan nikke genkendende til.

- Min største oplevelse er nok den dag i Næsby hvor jeg så begge mine drenge (Daniel og Oliver) spille på AB’s divisionshold sammen. Det var et stort øjeblik. Og så selvfølgelig tilbage i 2017, da jeg modtog ’Lundbergprisen’ til Lundberg Dagen. Derudover har jeg været på mange dejlige udenlandsrejser med diverse hold. Jeg kunne godt drømme om at vi igen får fyldt banerne op med en masse unge mennesker og vi sammen kan flytte niveauet op hvor vi hører til igen – nemlig i toppen.

Vi takker Dennis for de gode anekdoter, og glæder os over at have hans engagement i trænerstaben!

Nyheder
19.10.21
U14 (Liga)
U14-1 vinder ligaen!
U14-holdet har vundet efterårsturneringen med 20 point for 9 kampe, i en tæt ræk...
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd