Facebook

Interview med Henning Kurland

11. oktober 2021
I AB er der mange ildsjæle, talenter og motionister. Gennem årene har klubben fostret mange store personligheder, men internt er vi blevet nysgerrig på at høre de gode historier fra medlemmerne selv. Hvorfor blev det lige AB? Hvad er håbet for fremtiden? Hvad betyder AB? Nedenfor kan du læse vores lille portræt af Henning Kurland, som har masser af anekdoter om klubben.

- Jeg er født og opvokset med udsigt til Bagsværd stadion, men blev aldrig medlem af Bagsværd Idrætsforening (BIF), selvom min far spillede på førsteholdet i klubben. Jeg havde rigeligt sjov med at spille “gårdkrøl” sammen med mine legekammerater. Det var først, da AB rykkede til Gladsaxe i 1962, at jeg, som 14-årig, blev medlem af AB med den tidligere topdommer, Alf Kern Rasmussen, som træner for 5.- 6. drenge. Ret hurtigt kom jeg på 1. drenge med Poul Kvist Madsen som træner, med hvem jeg har haft et livslangt venskab. Han er stærkt savnet.

- AB har været mit andet hjem. Jeg er i bogstavligste forstand vokset op med AB på Skovdiget. Nu om dage hygger jeg mig med at spille tjøns sammen med en stor gruppe hel- og halvgamle AB’ere to gange om ugen. Det er dejligt livsbekræftende, og vi bliver aldrig trætte af at give den gas på banen og ved den efterfølgende snak over en øl i omklædningsrummet med udsigt til de velplejede baner.

- Det er svært at vælge en bestemt oplevelse som den største, for der har været så mange. Det kunne være min debut på 1. holdet mod B1909, sjove kampe på diverse sekundahold, DM for Old Boys og som træner hele vejen fra microputterne til Superligaen inkl. et par kampe som assistenttræner for U21-landsholdet.

- Men den største og sjoveste oplevelse var nok i 2002, da jeg måtte afbryde min ferie i Frankrig efter blot en uge.
Træner, Ove Christensen og de fleste spillere var gået på ferie, og vi skulle spille en Intertoto-kamp på udebane mod mesterholdet Bate Borisov fra Hviderusland. Det var kommet helt bag på AB-ledelsen, at vi havde kvalificeret os. Jeg måtte skynde mig hjem og forsøge at samle et hold bestående af de 2.- og 3.-holdsspillere, jeg tilfældigt mødte i omklædningsrummet, og gav debut til i 8 spillere. Kun Jesper Sørensen, Rasmus Green samt veteranmålmanden Peter Larsen havde spillet kampe på 1. holdet før.

- Turen var kaotisk med fly til Riga og derefter en 7 timers ulidelig bustur i stegende hede uden mulighed for at åbne vinduerne. Vi sad alle i underbukser og svedte tran. Da vi nærmede os Minsk, brød bussen sammen, og vi måtte tomle det sidste stykke vej til hotellet. Bagagen måtte vi efterlade i bussen. En let omgang træning måtte aflyses, så vi gik en tur i stedet indtil kufferterne dukkede op.
Kampen var en oplevelse. Vi var bagud 1-0 efter 10 minutter, men vi holdt stand i resten af kampen. En helt utrolig præstation som blev fejret hele natten med fri bar på det nærmeste diskotek. Hjemturen er der vist Ingen af deltagerne, der kan huske.

- Jeg tror desværre ikke, at AB, foreløbig, kommer til at indtage samme position, som vores lange historie ellers berettiger til. I dag er det pengene, der styrer showet, de største talenter forsvinder til andre klubber osv., men en plads i 1. division vil efter min mening være optimalt og yderst tilfredsstillende. Jeg håber også, at AB atter vil kunne tiltrække en masse ungdomsspillere såvel drenge som piger. Og hvem ved? Måske er det pigerne, der får AB tilbage på øverste hylde? Det glæder mig virkelig, at der endelig langt om længe er startet pigefodbold op. Noget, jeg har været fortaler for i mange år.

- Vi spillede Old Boys semifinale mod Frem Boldklub på bane 28 længst væk fra klubhuset. Stillingen var 0-0, og der manglede kun få minutter af kampen. Vi fik hjørnespark, og jeg steg til vejrs sammen med Frems målmand, Leif Nielsen (28 landskampe). Selvom han prøvede at gribe bolden, lykkedes det mig at heade den i mål, så vi vandt kampen. En anden af hans holdkammerater, Ole Mørch (tidligere AB-træner) var højlydt utilfreds, og mente, jeg havde begået frispark.
Da dommerens slutfløjt lød tog Fanden ved Ole. Han spurtede efter mig - formentlig fordi jeg skulle have nogle øretæver - men jeg nåede først til omklædningsrummet, hvor jeg gemte mig. Det glemmer jeg aldrig!

Vi takker Henning for de gode historier, og for at minde os om det vigtige i et aktivt seniorliv, hvor 3. halvleg heller ikke skal undervurderes.

Nyheder
19.10.21
U14 (Liga)
U14-1 vinder ligaen!
U14-holdet har vundet efterårsturneringen med 20 point for 9 kampe, i en tæt ræk...
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd