Facebook

U13, U14 & U15 til EfB Cup

21. oktober 2021
Starten af efterårsferien bød på en fælles tur til Esbjerg for U15, U14 og U13. Det var en god tur til det jyske, hvor holdene blev rystet godt sammen, og også fik skabt en masse relationer på tværs af årgangene. EfB Spar Nord Elite Cup 2021 var en fantastisk mulighed for at teste holdene af mod stærke modstandere, som de ikke kender fra egne rækker. De 3 cheftrænere giver her deres tilbageblik på stævnet.

Danni Holgersen, U15 Cheftræner
- Vi har på u15 set meget frem til at blive matchet, på højeste niveau til Esbjerg Cup. En pulje med to hold fra den bedste række, har givet god mulighed for at se hvor, vi som hold og individer skal blive endnu bedre.
- Efter 5 kampe med højt tempo og høj intensitet, har vi lært meget om os selv. Derudover har det været rigtig godt for drengene at være afsted sammen, for at kunne lære hinanden bedre at kende og styrke sammenholdet.

Anders Mortensen, U14 Cheftræner
- AB har haft 3 årgange med til Esbjerg U15, U14 & U13. De to sidstnævnte har ikke været på tur sammen før grundet Covid-19 situationen. Det har derfor været en lærerig tur for drengene, og hvad det vil sige at være på tur sammen. Vi har lært, at det med at hvile mellem kampene er yderst vigtigt. Derudover havde vi på busturen derned en masse godt sammenhold, hvor vi oplevede fællessang, stand-up på mikrofonen og spillerne, som sad sammen på tværs af trupperne.

- Det fællesskab, som turen har været medvirkende til at skabe, vil helt sikkert gøre trupperne stærkere og klublivet på Skovdiget endnu mere positiv, hvilket på længere sigt ville kunne hjælpe spillerne med deres udvikling som menneske og ambitioner som fodboldspiller.

Ogün Kilic, U13 Cheftræner
- Vi fik ikke de sejre som vi havde håbet på, på trods af godt spil i mange kampe. Skarpheden manglede i begge felter, og det er noget vi skal bruge vinterpausen til at arbejde videre på.
- Drengene fik derudover et endnu bedre kendskab til hinanden udenfor banen, hvilket helt sikkert har gjort sammenholdet bedre.

Vi takker de 3 cheftrænere, og er glad for at høre at de 3 hold havde en god tur til det jyske.


Nyheder
26.11.21
AB præsenterer ny salgskonsulent
Det glæder os at kunne meddele, at AB’s fodboldafdeling har ansat Jonas Bech som...
Kalender
13.12.21
AB-Tjønserne
AB - AB Tårnby
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd