Facebook

Overgangen fra U12 til U13


Overgang fra U12 til U13

Når man overgår fra U12-bold til U13-bold, vil der ske visse ændringer i strukturen på årgangen. Hvor årgangen før var én stor trup, vil der nu blive etableret tre forskellige hold – U13-1, U13-2, og U13-3. Hvert hold får eget trænerteam + holdleder, og disse trænerteams vil jævnligt dele observationer fra træning og kamp. Afhængigt af disse observationer vil der således være rig mulighed for at bevæge sig op af rangstigen, hvis træner vurderer at den enkelte spiller er klar til det – og at det i øvrigt vil kunne bidrage til at udvikle spilleren yderligere.

Helt lavpraktisk betyder det samtidig, at en evt. holdkasse deles i 3, og hvert hold bliver desuden tilknyttet egen Holdsport konto, som er en overskuelig app der giver en masse muligheder.

Denne opdeling sker for at sikre det bedst mulige sportslige udviklingsgrundlag for den enkelte spiller. Opdelingen sker med det sportslige for øje, og vil give de unge de bedste forudsætninger for at fortsætte deres udvikling, og på et niveau, som er bedre tilpasset den enkelte spiller.

Der vil sikkert være nogle af jer, der har spørgsmål vedr. hvorfor jeres barn ikke er kommet på førsteholdet, hvorfor deres kammerater er på et af de andre hold, eller lignende. Jævnfør ovenstående er det vigtigt for AB at fortælle, at der ligger grundige overvejelser bag fordelingen, og at det absolut ikke skal ses noget negativt ikke at lande på førsteholdet lige med det samme.

Overgangen er også med til at forberede spilleren på hvordan tingene fungerer på de senere årgange, hvor alle spillere er opdelt i 2 eller flere hold alt efter et passende niveau.
En sådan strukturændring vil uundgåeligt afføde nogle spørgsmål, og AB er selvfølgelig klar til at svare på alle spørgsmål. Kontakt vores ungdomsformand Tor Lack-Pedersen eller Jeres træner hvis I er i tvivl om noget. Samtidig vil trænerteamet indkalde til et forældremøde på hvert hold ved sæsonstart efter sommerferien - hvor man vil klarlægge ovennævnte.
Nyheder
19.5.20
Turneringen indstilles
Resultaterne fra efteråret 2019 bruges i stedet til af afgøre op- og nedrykning ...
Kalender
6.6.20
U17 Divisionen
U17: AB - HIK
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd