Facebook

Corona


Corona retningslinjer

Kære medlemmer,

Så skete det endelig. På mandag d. 1. marts tager vi hul på et nyt kapitel, hvor det igen er muligt at træne udendørs på AB’s baner.

Vi holder os løbende opdateret, og gør alt hvad vi kan for at så mange som muligt kan vende tilbage. Græsbanerne er stadig ved at komme sig over vinteren, så presset på kunstgræsbanerne bliver uden tvivl stort i den kommende tid. Der kommer løbende anbefalinger fra myndighederne og de forskellige forbund, og vi forstår godt, hvis det kan forvirre.

Vi har derfor samlet reglerne for AB’s anlæg her:

- Både børn og voksne må mødes op til 25 personer til organiseret træning/kamp. Dette er inklusive trænere og dommere. Er man flere, må grupperingerne IKKE blandes og der skal være tydelig afgrænsning på minimum 2 meters afstand mellem grupperne. Tydelig afgrænsning kan være snor eller kegler. En træner må IKKE stå for aktiviteter i flere forskellige grupper.

- Afhentning af bolde mv. foretages af træner/leder med hjælp fra vagten og rekvisitter skal vaskes på samme måde som i foråret. Vagten kan vejlede.

- Man må kun benytte anlægget, når holdet har træningstid. Anlægget skal forlades straks efter træning, da forsamlingsloftet for almindeligt ophold stadig er 5 personer.

- AB Hallen er fortsat lukket. Ønsker man at flytte sin indendørs træning udenfor, skal træner henvende sig til afdelingsbestyrelsen, for at sikre at der kan tildeles plads.

- Omklædningsfaciliteterne er fortsat lukkede.

- Toiletterne ved værkstedet/cykelstativerne er åbne. Undgå kødannelse. Toiletterne afsprittes af personalet.

- Vores udendørs fitnessområde er åbent. Men husk at vise hensyn, holde afstand og sprit af.

- Tilskuere er IKKE tilladt på anlægget, hverken til kamp eller træning. Forældre bedes vente på parkeringspladsen.  

- Tennisbanerne er desværre ikke spilleklar efter en længere periode med frostvejr. Vi arbejder på at få en afklaring på, hvornår vores leverandør kan gå i gang med forårsklargøring. Vi vender tilbage lige så snart vi har nyheder herom!

Følg med på hjemmesiden hvor vi opdaterer, så snart der er nyt.

Er I i tvivl om træningstider el.lign., så tag fat i jeres træner.

Vi glæder os virkelig meget til at se jer og så ønsker vi jer varmt velkommen tilbage!

Med sportslige hilsner,
AB
Nyheder
25.2.21
Delvis genåbning fra d. 1. marts
Kære medlemmer,

Så skete det endelig.
Billedserier
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd