Jesper Norus Mindelegat

Jesper gjorde i en lang periode et kæmpe arbejde i vores klub, som spiller i både håndbold og fodboldafdelingen, som træner, som bestyrelsesmedlem og efterfølgende formand for klubben.

Han var fantastisk skarp og fyldt med ideer og vinkler på problemstillinger, som andre ikke lige havde set – i erhvervslivet gjorde han en fantastisk karriere og formåede at blive professor på CBS, inden hans al for tidlige død i 2006. På mange måder på forkant, og hvor havde han passet godt ind i AB a/s nye vision hjerte og hjerne.

Uddeling af Jesper Norus mindelegat

I forbindelse med Jesper Norus død, 6. september 2006 vedtog fodboldbestyrelsen i samarbejde med ABUF, at oprette et mindelegat.

Du får derfor en enestående mulighed for, at indstille en af dine spillere til legatet, eller en del heraf og derigennem være med til at give en spiller muligheden for en ekstraordinær oplevelse.

Hvilke kriterier?

I Jesper’s ånd gives legatet til en eller flere ungdomsspillere, der udmærker sig ved talent - med fokus på tekniske kvaliteter - sammenholdt med vilje og villighed til hårdt arbejde på såvel som udenfor banen. Samtidig lægges der vægt på at modtagerne har selvstændige meninger og mod til at udtrykke dem.

Et indstillingsudvalg bestående af Henning Thygesen, Morten Andersson og Thomas Gram vil hvert år indstille kandidater til fodboldbestyrelsen.

Legatet gives til en - fortrinsvis international - aktivitet, fx. Træningsophold, eller studietur, eller andet efter fodboldbestyrelsens skøn.

Legatet på 10.000 kr. – finanseret af fodboldafdelingen og ABUF

Hvordan/hvornår ansøges der?

For at komme i betragtning er det naturligvis en betingelse, at en eller flere af ovenstående kriterier opfyldes af den pågældende spiller. Ansøgningen som skal være skriftlig, skal være afleveret til indstillingsudvalget – hold øje med mail fra bestyrelsen.

Venlig hilsen
Indstillingsudvalget


Det var lidt baggrund for hvorfor vores tidligere formand Lars Corlin Christensen, tog initiativ til at oprette mindelegatet, som i dag varetages af 3 medlemmer af fodboldbestyrelsen, formand Gram, Morten Andersson og Henning Thygesen.

Log-ind
 Glemt password?
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd